Tekst og foto af Jakob Bjerregaard
”Det er duften af anis, fennikel og malurt i skøn forening,” siger Christoffer Gertz Bech til de undrende gæster ved nabobordet på Café Bliss i København. De har øjensynligt aldrig før oplevet den duft, der breder sig, når et glas absint spædes op med vand, og absintens duftstoffer for alvor frigives. Det har Christoffer Bech til gengæld, og et saligt smil breder sig over hans ansigt, når det sker.Han har været passioneret omkring absint, siden han smagte det første gang tilbage i 2002, og for to uger siden udkom han med bogen ”Den sorte bog om absint”.
”Det, jeg godt kan lide ved absint, er først og fremmest smagen,” fortæller Christoffer Bech.
”Interessen kom i første omgang fra hele myten og alt det med kunstnertyperne. Men det, der gør, at jeg bliver ved med at være interesseret, er, at det smager godt,” siger han.
Fortjener opmærksomhed
På bordet står to glas absint: en hvid Clandestine-absint og en grøn absint kaldet Doubs Mystique. Begge væsker bliver uklare og tågede, når Christoffer Bech spæder vand i fra fontænen på bordet for at opnå en passende koncentration. Uklarheden er et tegn på, at det er rigtig absint, der er i glassene, påpeger han. Og når det er tilfældet, fortjener den stor opmærksomhed, mener Christoffer Bech.
”Det fortjener den opmærksomhed, som whiskynørder giver whisky, og vinkendere giver vin,” siger han.
På Café Bliss er udvalget af absint i overtal i forhold til andre former for alkohol, hvilket ifølge Christoffer Bech er ”usædvanligt for en café i Kongens København”. Derfor er cafeen også det eneste rigtige sted at mødes til et interview:
”Det er det eneste sted, hvor de har noget, jeg vil røre med en ildtang.”
Langt mellem snapseneFor absint er ikke bare absint. Navnet er ikke beskyttet, og man kan sælge nærmest hvad som helst som absint.
”Mange tror, at det kommer fra Tjekkiet, fordi de har smagt det på en ferie i Prag. Men det, man får dér, har oftest intet med rigtig absint at gøre,” siger han og forklarer, at de tjekkiske varianter som oftest slet ikke indeholder anis.
I stedet kan man med fordel forsøge sig med schweiziske eller franske varianter. Det er også i disse to lande, at de årlige absinthøjdepunkter finder sted: Absintiaderne i Frankrig og absintfestivalen i Schweiz. Christoffer Bech har naturligvis været afsted til begge begivenheder.
”Jeg sørger nu altid for også at have et passende lager af flasker derhjemme,” siger han og tilføjer, at han engang har betalt 1.500 kroner for en smagsprøve til et enkelt glas.
Modsætning til shotskulturen
Der er ved at være gjort rent bord på Café Bliss, men stemningen har på ingen måde udviklet sig, som man måske kunne forestille sig med en stærk alkohol.
”Rusen fra absint er mere afdæmpet og afslappende i forhold til andre former for alkohol,” siger Christoffer Bech.
”Det indbyder til, at man tager den med ro; i ro og mag spæder op med vand og bare nyder det. Det er den absolutte modsætning til shotskulturen,” siger han.
”Absinten er den perfekte godnatdrink. Jeg siger ’nu må det være nok for i dag’, og så slapper jeg af med et glas absint.”
